fredag den 14. december 2012

Ansigtsmasker


Giv dit ansigt et dampbad Et dampbad er rigtig godt for huden, og dampen i sig selv har en udrensende effekt. Dampbadet er især effektivt, inden du bruger en skrubbemaske. 
Et dampbad med kamillete blødgør huden og åbner porrerne. 

Sådan gør du:Fyld en balje med kogende vand og tilsæt kamillete (for eksempel fra et tebrev). Læn dig ind over baljen, og læg et rent håndklæde over din nakke, så du holder dampen inde. Du skal svede og have det varmt, men du må ikke blive skoldet, så det skal ikke gøre ondt. Bliv siddende i ti minutter. Herefter er det en god idé at skrubbe ansigtet. 
.

Lav din egen skrubbecreme Bland en-to spiseskeer olie og saften fra en kvart citron med en teskefuld kaffe. Malet kaffe er godt at bruge, fordi kornene er runde, hvilket gør, at de ikke river huden. Citroner virker rensende på dit ansigt, og citronsaft er især godt mod bumser. 

Sådan gør du:Massér blandingen ind i ansigtet og skyl den af med lunkent vand. Slut af med en god fugtighedscreme. 

Lav en fugtgivende ansigtsmaske 
Tre gode ingredienser til en ansigtsmaske er avokado, honning og banan. Avokado er nemlig rig på olie, der virker fugtgivende, mens bananen har en fugtbevarende effekt. Honningen beroliger din hud. 

Sådan gør du:Mos en halv avokado med en halv banan, og tilsæt en spiseskefuld lun honning. Rens din hud og massér derefter masken ind i ansigtet – husk også din hals. Lad masken virke i 15 minutter og skyl den derefter af med lunkent vand. 


Du kan også bruge din ansigtscreme til at lave dine egne lækre ansigtsmasker med – få fire opskrifter her! 

Til tør og følsom hud Bland to teskefulde creme med en frisk, pasteuriseret æggeblomme og en teskefuld olivenolie. Rør det sammen til massen bliver lysegul og glat. Smør den straks i ansigtet og på halsen. Undgå områderne omkring øjnene. Lad masken sidde i 10-15 minutter, og mærk, hvordan huden bliver afslappet. Fjern masken med en renseserviet eller skyl godt med lunkent vand. 

Til træt hud med store porrer Bland to teskefulde creme med en teskefuld kvark og rør rundt til blandingen er jævn. Tilsæt derefter 10 dråber citronsaft. Smør den straks i ansigtet og på halsen. Undgå områderne omkring øjnene. Lad masken sidde i 10-15 minutter, og mærk dens stimulerende effekt. Fjern masken med en renseserviet eller skyl godt med lunkent vand. 


Til ekstra tør og irritereret hud Bland to teskefulde creme med en teskefuld mandelmel. Smør det på huden og gnid med fingerspidserne i cirkulerende bevægelser. Undgå områderne omkring øjnene. Lad masken sidde i 10 minutter og massér derefter let igen. Fjern masken med en renseserviet eller skyl godt med lunkent vand. Din hud vil helt sikkert se mere klar og frisk ud! 

Få frisk hud og et klart hoved Bland to teskefulde creme med en-to dråber japansk mynteolie. Smør straks masken ind i ansigtet og på halsen. Undgå områderne omkring øjnene. Lad masken sidde i 10-15 minutter, og mærk dens opstrammende effekt. Fjern masken med en renseserviet eller skyl godt med lunkent vand. 

Husk… 
At være opmærksom på, om du og din hud kan tåle de forskellige ingredienser, der er i masken, inden du smører den i ansigtet. Prøv eventuelt på et lille område (for eksempel bag øret) til at starte med. 

fredag den 31. august 2012

Noget om mig selv



Nu vil jeg skrive noget om mig selv.


Hej jeg hedder Lærke andersen.


Jeg er en pige på 14år, jeg har blondhår og jeg er frisk på af møde nye mennseker.

Jeg har været meget igennem så jeg har prøvet det meste, jeg elsker og være sammen med venner og veninder.

 Jeg elsker også af høre musik, og det jeg elsker allermest er af lave sport, men jeg kommer hurtig til skade når jeg laver det, jeg dyrker en masse sport, fx: Sketboad, hånbold, fodbold, cykling osv.

Jeg kan godt lide af gå i byen og hygge mig der, altså ikke drikke og sådan noget, men bare være i byen og snakke med mennesker og hygge sig med veninderne og vennerne.

Hvis i har spørgsmål så kom med dem, jeg skal nok prøve og svare 100% ærligt på dem(:

lørdag den 25. august 2012

Seje frisurer til kort hår


description text


Seje frisurer til kort hår.

Mangler du idéer til dit korte hår? Så læs med her, hvor vi har samlet fem seje frisurer til kort hår.

Måske går du og overvejer, om du skal få klippet dit hår i en sej kort frisure. Eller måske mangler du bare idéer og inspiration til den korte frisure, du har nu. Jeg har samlet fem seje frisurer til kort hår, så du kan få inspiration til din egen frisure.


Medina har valgt en frisure, der kun går til lige under øret og som har lidt skråt pandehår. Få din frisør til at klippe dit pandehår meget tung, og tag det så over til den ene side. Du kan bruge lidt hårlak til at holde det på plads.
Kort hår, frisurer, Emma Watson, Robyn, Lene Nystøm, Stine Bramsen, Alphabea, Medina

Robyn har valgt en meget kort gryde-frisure, hvor længden er den samme hele vejen rundt om hovedet. Selv om frisuren kan virke lidt drenget, så er den rigtig fin, hvis du for eksempel altid går meget feminint klædt. Kjoler og fine smykker er supercool til sådan en frisure.
Kort hår, frisurer, Emma Watson, Robyn, Lene Nystøm, Stine Bramsen, Alphabea, Medina

Hvis du er lige så modig som Lene Nystrøm, er det sejt at få lavet undercut i den ene side. Frisuren er meget rå, og det kræver måske lidt overvejelse at få den. Hvis du nogle dage ikke vil have, dit undercut skal være synligt, kan du tage noget af det andet hår nedover, så det dækker.
Kort hår, frisurer, Emma Watson, Robyn, Lene Nystøm, Stine Bramsen, Alphabea, Medina

Stine Bramsen fra Alphabeat er sød med sin meget korte og drengede frisure. Pandehåret er klippest sådan, at du både kan dække panden, eller du kan vælge at tage det til den ene side. Frisuren er pænest, hvis dit ansigt er lille, og så er det superfint, hvis du farver håret en cool farve.
Kort hår, frisurer, Emma Watson, Robyn, Lene Nystøm, Stine Bramsen, Alphabea, Medina

Emma Watson er supercute med sin korte frisure, der er lidt længere i nakken. Faktisk kan du godt lave frisuren, selv om du egentlig har pagehår. Lav en sideskilning og red så håret bagud og om bag ørerne. Du kan bruge et fint spænde til at holde pandehåret på plads i siden.
Kort hår, frisurer, Emma Watson, Robyn, Lene Nystøm, Stine Bramsen, Alphabea, Medina

onsdag den 13. juni 2012

Frisurer til langt hår

description text
Mangler du ideer til frisurer til langt hår, ideer til konfirmationshår eller bare inspiration til en smuk festfrisure? Læs med her, hvor vi har samlet tre ideer til langt hår.


Er du træt af at have langt hår, der altid bare er sat op i en kedelig hestehale? Det kender vi alt for godt, og derfor har vi fundet tre smukke frisurer til langt hår, som du kan blive inspireret af.


Du og din veninde kan øve jer på at sætte frisurerne på hinanden, og så er I klar med en lækker festfrisure, smukt hår til konfirmationen eller en ny frisure til den næste fest!

Smukt morgenhår

frisure, frisurer, langt hår, hår, guide, tips, konfirmationshår, festfrisurer, fletningKan du godt lide beach-looket, så er den smukke morgenhårs-frisure måske noget for dig.

Sådan gør du: Inden du går i seng, så del dit hår i to totter og sno det rundt. Sæt håret fast med hårnåle og sov med det. Når du vågner næste dag, skal du fjerne hårnålene, ruske lidt i håret og spray hårspray i. Vupti, så har du det smukkeste morgenhår!












En anderledes fletning

frisure, frisurer, langt hår, hår, guide, tips, konfirmationshår, festfrisurer, fletningFletninger er altid smukke, og du kan faktisk pifte din fletning op, så den bliver endnu smukkere!

Sådan gør du: Touper dit hår og giv det lidt saltvandsspray. Lav en sideskilning, og lav så en fletning i hver side, ligesom du ville gøre, hvis du skulle lave en fransk fletning. Pas på, at fletningerne ikke bliver for stramme. Saml de to ender med en elastik til en lille knold, som du eventuelt kan gemme inde under håret.










frisure, frisurer, langt hår, hår, guide, tips, konfirmationshår, festfrisurer, fletningWild hair

Det kan være super flot med et helt vildt look – se, hvordan du får den vilde frisure her:

Sådan gør du: Start med at toupere det øverste af dit hår. Giv det lidt hårlak, så det bliver siddende. Brug et glattejern til at lave krøller i det nederste af dit hår. Krøl totter i forskellige størrelser, så du både får store krøller og små, fine krøller. Rusk op i dit hår med fingrene til sidst, og slut af med hårlak.

søndag den 6. maj 2012

Giv din garderobe en makeover

Giv din garderobe en makeoverHar din garderobe brug for en makeover? Er du træt af at kigge ind i en rodet garderobe? Vi har lavet en liste til dig, så du kan give din garderobe en makeover på en overskuelig måde.   


1. Gør rent Inden du starter på det store makeover-projekt, er det en god idé at rydde op på dit værelse og omkring din garderobe, på denne måde undgår du, at dit værelse med tøj over det hele, bliver et uoverskueligt projekt. 

2. Ryd skabet Tag alt ud af skabet!! 


3. Del tøjet op 
Kig alt det tøj du har taget ud af skabet igennem, og del tingene op i fire grupper. 

Behold: Det tøj som du bruger, og er glad for og som passer dig. Det er vigtigt, at du er helt ærlig, for der er ikke noget værre en den gamle sorte kjole, som du ikke har kunne klemme dig ned i de sidste par år, og som bare fylder i skabet. 

Gem væk: Det tøj du ikke bruger, men som du gerne vil gemme. Hvis du ikke skal bruge dine varme vinter-jakker, er det en god idé at pakke dem væk og først hive dem frem, når de skal bruges igen. Husk at tøjet er rent, inden du pakker det væk. 

Smid ud: Det kan være svært at smide tøj ud, men det tøj du ikke kan passe eller det, som du ikke har brugt i lang tid – smid det ud! Du kommer ikke til at bruge det igen, og det er spild af garderobeplads at gemme på det. 


Donér: Hvis du ligger inde med en masse tøj, som du ikke selv går i, men som stadig kan bruges, så kan du donere det til en genbrugsbutik. 

Gør det til en vane: Skriv en eller to garderobe-oprydninger ind i kalenderen om året, så du er sikker på at holde din garderobe fin og ren. 

mandag den 16. april 2012

Hold din mave sund

description textHar du tit ondt i maven og maveproblemer? Så spiser du måske forkert. Her får du gode råd til at få en sund mave.


Spis fiberrigt og fedtfattigt
Det siger sig selv, men husk det nu - hvis du lever af kanelsnegle og hvidt brød, får du ikke en sund mave... Hvis du derimod følger kostrådene, får du en glad mave...

Få nok at drikke
Når du spiser fiberrigt, er det vigtigt, at du får nok at drikke. Vand er i det hele taget noget, der er meget vigtigt for din fordøjelse. Hold dig så vidt muligt fra de søde drikke - de er nemlig ikke gode for din mave.

Gå på toilettet, når du føler, du skal.
Det er helt klart fristende at udskyde toiletbesøgene, hvis du pludselig kan mærke, at du skal på toilettet på skolens klamme toilet, men hey, du skal altså lytte til din krop. Læg papir på brættet og eventuelt i bunden af toilettet og få det overstået. Det er ikke sundt at holde sig.

Dyrk motion en halv time hver dag. Der er ikke grænser for, hvad motion ikke er godt for - og din mave er altså bare endnu en ting! Få sat den halve anbefalede time ind i dit program, og husk, at det ikke behøver foregå i et motionscenter, du kan også bare cykle eller løbe en tur.

Undgå alkohol og rygning. Alkohol og rygning er ikke et hit, hvis der står en sund mavse på din ønskeseddel. Undgå det helt, eller hold igen med det.

Spis tre hovedmåltider hver dag.
Hvis du spiser et kæmpe måltid om dagen, sender du din mave på overarbejde, og det, synes den ikke, er fedt. Sats på tre daglige hovedmåltider, og husk også mellemmåltiderne.

Frugt 4-ever!
Det er bevist, at frugt og grønt forebygger sygdomme i maven, så hold dig ikke tilbage med æblerne, bananerne og jordbærrene...

Tip! Hvis du skal ud at rejse, så spis yoghurt for at forebygge såkaldt "feriemave", og husk at skrælle frugten, inden du spiser den, eller skyl den i kildevand fra flaske, hvis vandet fra hanerne ikke kan drikkes.

Din mave er sund, hvis...
* Den ikke er oppustet eller udspilet.
* Du ikke har ondt i maven.
* Du føler, du skal på toilettet hver dag.
* Du føler dig godt tilpas.

lørdag den 14. april 2012

Tre smukke festfrisurer



description textGør dig klar til fest med tre smukke festfrisurer. Vi guider dig lige her!


Er du i tvivl om, hvordan håret skal sidde, når du skal til fest? Så se med her, hvor vi giver dig tre forskellige festfrisurer.

Måske kan du blivet inspireret til, hvordan frisuren skal være nytårsaften, til konfirmationen eller en anden dag, hvor du skal til fest.











1. Løst & lækkert
Hvis du vil have løst hår, skal du lige overveje, om du vil have krøllet eller glat hår. Hvis det skal være glat, er tricket at bruge et produkt, der ikke alene beskytter håret, men også giver det lækker glans. Glat dit hår tot for tot. Krøller kan du fikse med et krøllejern eller et glattejern. Slut af med hårlak.

2. Den lækreste knold
Lav en høj hestehale der, hvor du vil have din knold til at sidde. Forvandl din hestehale til en ballerina-agtig knold ved hjælp af nogle hårnåle. Slut af med hårlak. Et hårbånd med lidt lir på kan sætte prikken over i’et. .3. Den fineste fletning
Toupér dit hår, så det får ekstra fylde, og sæt det i en høj hestehale. Tag en tot af håret og sno det omkring elastikken for at dække den. Lav en fletning i resten af håret. Slut af med hårlak, så frisuren holder hele aftenen.

tirsdag den 10. april 2012

Sådan kommer du i form med wii

description text
Har du svært ved at komme i gang med at træne, når det er koldt udenfor? Så er det godt, at du kan komme i form med Wii. Vi guider dig til, hvordan du gør!


Vi elsker Wii, for det er nemlig en supergod undskyldning for at spille computer eller sidde foran fjernsynet - og samtidig holde dig i form og sund. Du kan nemlig dyrke rigtig meget sport med Wii, som både er megasjovt, og som også giver dig motion. Det kræver selvfølgelig lige, at du har en Wii, men hvis du er så heldig at have en eller kender nogen, der har en, så er det bare med at komme i gang!

Det er supersjovt at træne med Wii, fordi der findes så mange forskellige former for sport, du kan dyrke. Du kan nemlig købe mange forskellige spil, så du kan lave det, du synes, der er sjovt. Og så kan du jo både træne, selv om det er koldt udenfor, når du lige har fem minutter, er alene eller sammen med din veninde.

5 måder at komme i form med Wii
1. Sørg for at få trænet en halv time tre gange om ugen. Hvis du skal komme i form med Wii, så er det nemlig vigtigt, at du får trænet tit. Du kan for eksempel planlægge, hvornår du skal træne, så det føles som at gå til en sportsgren. Hvis du har planlagt, hvornår du skal træne, så er det lettere at huske.

2. Når du skal træne med Wii, så er det vigtigt, at du gør det rigtigt. Derfor skal du følge instruktionerne, så du kan udføre øvelserne rigtigt, men din Wii kan også give dig en masse gode råd om, hvordan du lever sundt.

3. Hvis du vil komme rigtig i form, så er det vigtigt, at du prøve nogle forskellige sportsgrene. På den måde kan du nemlig få trænet alle dine muskler, og det kan også give dig mere lyst til at træne, hvis du ikke skal lave det samme, hver gang du træner.

4. Du skal selvfølgelig også huske at give dig selv udfordringer, når du træner med Wii. Når du har trænet noget tid, så skal du gå til et sværere niveau i spillet, så du hele tiden kan blive udfordret.

5. Selv om Wii kan hjælpe dig med at komme i form, så skal du stadig huske at spise og leve sundt. Du må ikke droppe den sunde mad eller erstatte cyklen med bussen, bare fordi du træner med Wii. Wii kan hjælpe dig til at komme i form, men du skal også gøre noget for det selv.

lørdag den 7. april 2012

Få 10 gode kæresteråd

description text1. Drenge og piger er forskellige, så det er vigtigt at snakke sammen, også om de svære ting. Så undgår I misforståelser.

2. Tillid er supervigtigt, så vær ærlig over for din kæreste. Det er altid rarest, når man kan stole på hinanden.

3. Det er altid dejligt, både for drenge og piger, at høre positive ting. Så husk at fortælle ham, hvorfor du er vild med ham.

4. Skiv en sms i ny og næ, så han ved, at du tænker på ham, men overdriv ikke, for så føler han måske, at du bliver for omklamrende.

5. Fortæl ham, hvad der gør dig glad, og spørg, hvad der gør ham glad. Så er det lettere at glæde hinanden.

6. Sørg for, at det ikke kun er én af jer, der giver og giver. Det er vigtigt at give noget igen i et forhold.

7. Vær dig selv! Hvis han ikke kan lide dig, som den du er, er han bare ikke den rette fyr for dig.

8. Vær nærværende, lyt og vær interesseret i, hvad han fortæller dig. Alle har brug for en, de kan betro sig til.

9. I kan sagtens hænge ud med andre, men sørg stadig for at have tid sammen alene, og tag en gang imellem på date, hvor det kun er jer to, så I rigtig kan få hygget igennem.

10. Selvfølgelig skal du bruge tid på kæresten, men glem ikke alle andre. Brug stadigvæk tid med veninderne – dem har du for altid.

torsdag den 5. april 2012

Red din klasse

Er stemningen i din klasse ved at blive rigtig nederen? Det er ikke for sent at ændre det. Læs her, hvordan du gør klassen til et fedt sted.


Vil du gerne gøre en forskel i klassen, så læs med her, hvor min veninde og mig har samlet fem tips til, hvordan du reder din klasse og gør den til et fedt sted at være.

Tag ansvar
Ingenting ændrer sig af sig selv, så selv om du måske synes, at det er alle de andres skyld, at klassen har det dårligt, så bliver DU nødt til at gøre noget for at ændre det. Slå dig eventuelt sammen med en veninde eller en god ven i klassen, så du ikke står helt alene med projektet.

Tal om det Få læreren til at tage klassens sammenhold op i Klassens Time. Det er en god ide at lade være med at starte med at sige, at klassen er nederen, for så kan det hurtigt udvikle sig til en diskussion af, hvis skyld det er. Prøv i stedet at sige, at du gerne ville have, at I havde det endnu sjovere sammen, end I har nu, og giv alle plads til at komme med gode ideer.

Skriv det ned! Lav et klassemanifest, hvor I skriver ned, hvad I har talt om og opstiller nogle regler for klassen. Det kan være, at I skal huske at sige hej til alle, at man ikke må bagtale eller lignende. Print det ud, og hæng det op i klassen.

Pynt op Det er altid sjovere at være et sted, man føler sig godt tilpas. Sæt plakater op på væggen, lav et hyggehjørne, og aftal, at I kan skiftes til at spille musik i frikvartererne.

Lav noget sjovt Tyske verber og matematik-formler gør altså ret meget for sammenholdet, så det er en god ide at lave noget sammen, der ikke handler om skole. Arranger en filmaften, hold en fest eller aftal at spise fælles morgenmad sammen om fredagen. Men husk, at alle skal inviteres!

onsdag den 4. april 2012

Scor ham til festen

description text
Har du udset dig en sød fyr til festen, men ved du slet ikke, hvordan du skal komme i kontakt med ham uden at virke kikset? Her får du fire tips, der skubber dig et skridt tættere på drømmefyren.

Den tilfældige
Kom ”tilfældigvis” til at gå ind i ham. Undskyld, og spørg så ganske naturligt, hvad han hedder, hvem han kender til festen eller noget. Han vil synes, du er søøød og måske lidt klodset på den søde måde.

Den direkte Saml mod til dig og gå direkte over til fyren og fortæl, at du altså bare synes, han ser virkelig dejlig ud! Prøv at vænne situationen om – ville du ikke selv blive topsmigret, hvis en fyr smed sådan en bemærkning til dig? Han vil stensikkert synes, du er ret så interessant!

Den charmerende Flirt! Spørg, om han ikke vil danse, hjælpe dig med at sætte noget musik på eller med ud og ”trække lidt luft” – kort sagt: Kom tæt på fyren! Han vil garanteret forstå dine flirtende hentydninger.

Den fjollede Grin med ham! Dril ham ved at give ham en fjollet hat på, spørg, om han ikke vil være med til jeres party-leg, eller snak med ham, om de åndssvage lærere I har i skolen. Så snart I griner sammen, vil han pludselig lægge ekstra mærke til dig!

Husk! At han helt sikkert er lige så usikker og genert, som du er!

Kom i snak med ham Sidder du ved siden af én, du ikke rigtig kender, kan det hurtigt blive anstrengt, hvis I ikke har noget at snakke om. Men med de rette spørgsmål kan personen måske vise sig at være en ny flirt! Her er en bunke spørgsmål, der sætter samtalen i gang:

· Hvor kommer du fra?

· Hvad er dit hadefag i skolen?

· Hvor var du henne i ferien?

· Hvad så du sidst, du var i biografen?

· Hvis du kun havde én dag tilbage på jorden, hvad ville du så lave?

· Hvor kender du hende, der holder festen fra?

Smil! Det lyder skørt, men husk at smile! Det gør den, du taler med rolig, og du viser, at du interesserer dig for det, som I snakker om.

tirsdag den 3. april 2012

Lav hjerteformede popcakes.

Hjerteformede popcakes

Vi har ikke rigtig praktiseret Valentines Day herhjemme, men i dag kom jeg hjem til fine hvide tulipaner, og selv om jeg synes, Valentines Day er lidt plat, så skal jeg lige love for, jeg blev glad for blomsterne – lidt dobbeltmoralsk I know:-)
Sender jer alle en masse looove med hjerteformede Valenties Day popcakes.
Photobucket
Sådan gør du:
Lav frosting: 40 g smør, 100 g flødeost, 50 g flormelis, 1 tsk vaniljesukker
Sådan gør du: Pisk flødeosten, smør, flormelis og vaniljesukker sammen i en skål.
Du skal også bruge: Candy melts, pinde til kagerne og pynt
Brownie + frosting… Kom den afkølede brownie i en blender og kør til den er helt kagemels-agtig. Ælt frosting og den crumblede kage sammen. Stil massen på køl i en halv time.
popcakes
Lav kagerne…
  • Form den kolde masse til små kugler, hjerter eller hvad du nu har lyst til.
  • Smelt candy melts – jeg gør det i mikroovnen, og det fungerer meget godt. Husk bare at røre hvert halve minut.
Photobucket
  • Dyp cirka en centimeter af pinden i candy melt massen, og sæt den derefter i kagerne. Sæt kagerne i fryseren et par minutter, så de bliver helt kolde.
  • Dyp nu hele kagen i den smeltede candy melt masse, og lad kagen dryppe lidt af, mens du holder den over skålen. Hvis det er svært at få den overskydende candy melt masse af, så kan du slå nogle små slag på den hånd, du holder kagen med, så din popcake bliver fint og jævnt overtrukket.
  • Pynt kagerne med det, du har lyst til, mens overtrækket stadig er vådt, og lad til sidst kagerne tørre i køleskabet.
  • Opbevar kagerne på køl – de kan holde sig i 3-4 dage.
Photobucket

søndag den 1. april 2012

Er din veninde for meget?

description text
Irriterer din veninde dig nogen gange? Og kræver hun lidt for meget? Få råd til, hvad du skal gøre, hvis din veninde er for meget.


Selv om I er rigtig gode veninder, så kan der altså godt være nogle tidspunkter, hvor din veninde bare er for meget og irriterer dig. Og det kan være svært, fordi du på den ene side holder af hende, men på den anden side er der altså bare nogen gange, hvor du ikke kan holde hende ud.

Hvad kan du gøre? Hvis det virkelig irriterer dig, er det vigtigt, at du siger det til hende. Ellers risikerer du, at du bliver rigtig træt af hende, og du måske ikke orker jeres venskab til sidst. Og hvis ikke du siger det til hende, så har hun ikke nogen chance for at gøre det bedre. Men det er vigtigt, at du ikke siger det til hende, når du er allermest irriteret, for så ender det måske med, at du råber af hende og får sagt noget, du ikke mener.

Hvornår er det rette tidspunkt? Det bedste tidspunkt at sige det til hende, er, når I er sammen og har det rigtig godt. Hvis I kommer ind på jeres venskab og hvor meget, I betyder for hinanden, så kan du sige til hende, at du engang imellem synes, at hun taler lidt for meget, afbryder dig, ikke er så god til at lytte eller hvad det nu er, der irriterer dig. Du kan fortælle hende på en pæn måde, at det går dig lidt på eller gør dig ked af det.

Hvis hun bliver sur:

• Sig til hende, at det da er bedre, at du siger det, end at du går og er irriteret på hende inde i dig selv.

• Fortæl hende, at det er helt naturligt at være uenige eller blive irriteret på hinanden, når man er veninder, fordi man er meget tæt på hinanden.

• Mind hende om, at du kun siger det, fordi du ikke vil risikere, at det ødelægger jeres venskab.

• Fortæl hende, at du synes, at ærlighed er noget af det vigtigste i et venskab, og du håber selvfølgelig også, at hun er ærlig over for dig (og så skal du selvfølgelig huske ikke at blive sur, hvis hun siger noget til dig!)

lørdag den 31. marts 2012

Når drenge kommer i puberteten

Du har sikkert helt styr på, hvad der sker med din krop, når du kommer i puberteten. Men hvad sker der egentlig med drengene og deres kroppe? Bliv klogere her!



Hvad sker der egentlig med drengene, når pigernes bryster begynder at vokse, og vi får vores menstruation? Drenge er som regel lidt længere tid om at komme i puberteten, end piger er, men med årene indhenter de os. Her kan du se, hvad der rent faktisk sker med drengene og deres kroppe, når de kommer i puberteten.

Pludselig en dag går drengenes stemmer i overgang. Det kan ske fra den ene dag til den anden, at stemmen bliver dybere eller måske knækker, når de snakker. Drengene kan ikke selv styre deres stemme, og det er forskelligt fra dreng til dreng, hvor længe det varer, at deres stemme er i overgang.

Kroppen
Ligesom med os piger så begynder drengenes kroppe også pludselig at vokse. De fleste drenge er dog lidt længere tid om at ”skyde i vejret”, end pigerne er, så du oplever sikkert, at du eller nogle af de andre piger i klassen er højere end nogle af drengene. De fleste vokser, indtil de er omkring 18 eller 19 år.

Skæg
Drengene begynder også at få skæg, når de kommer i puberteten. Det starter med små dun, men senere bliver hårene kraftigere og bliver til rigtigt skæg. Hårene på deres arme, ben og brystkasse begynder at blive mørkere og kraftigere. Ligesom pigerne, får drengene også hår omkring kønsorganerne.

Kønsorganerne Der sker også forandringer omkring drengenes kønsorganer. Penis, testiklerne og pungen vokser, og de begynder at producere sæd. Mange drenge oplever også at have sædafgang om natten. Det behøver ikke at være fordi, de drømmer noget frækt. Det sker oftest, hvis drengenes testikler indeholder meget sæd, som kan ske, hvis det er længe siden, de har onaneret.

Onanerer drenge mere, end piger gør?
Drenge onanerer ikke nødvendigvis mere, end piger gør, men sæden ophober sig i deres testikler, så det er naturligt for dem at skulle af med sæden. Derfor kan drenge måske opleve et større behov for at onanere, fordi sæden skal ud.

onsdag den 28. marts 2012

Hvordan man kommer over kærestesorg


description text
Ulykkelig kærlighed er noget af det værste, og hvordan kommer du overhovedet over din kærestesorg og ham, der har knust dit hjerte?

Du tror det måske ikke, men den gode nyhed er, at livet går videre, selv om du lige nu lider af ulykkelig kærlighed. Og lige meget hvad, så kommer der en ny fyr, som får dig til at svæve på en lyserød sky.

Men det tager selvfølgelig tid at komme over et knust hjerte. Derfor har vi samlet fem råd til, hvad du kan gøre for at komme over fyren.

1. Vær sammen med dine veninder, selv om du allermest har lyst til at grave dig ned i et stort, sort hul. Det hjælper altså, fordi du har nogen at snakke med det om, og du helt automatisk kommer til at tænke på noget andet end ham.

2. Slet ham som ven på Facebook – ellers sidder du bare og holder øje med ham hele tiden, og det holder dig i sorgen.

3. Lad være med at se ham – og heller ikke som en ven. Du har brug for at komme over ham, inden I kan være venner. Det gør ondt, men det bliver værre, hvis du holder den tætte kontakt med ham.

4. Slet de søde sms’er fra ham. Det gør bare ondt at læse dem hele tiden.

5. Ud med minderne. Gem billederne væk, og giv ham hans glemte ting tilbage, så du ikke bliver mindet om ham hele tiden. Hæng i stedet billeder op af det, der gør dig glad.

Husk: Kærestesorger gør ondt her og nu, men efter nogen tid kommer du over det. Du lærer af det, bliver klogere og bedst af alt: Du bliver forelsket igen!

No go!
• Drop den ulykkelige kærlighedsmusik – den hjælper ikke alligevel!

• Du skal ikke udspionere ham. Du bliver kun endnu mere ked af det, hvis du ser ham med en anden.

• Lad være med at stalke ham! Han ender bare med at blive megatræt af dig!

• Græd! Det hjælper at græde over ham. Hvis du holder tårerne tilbage, så trækker kærestesorgen bare ud. Så græd løs, og få ham ud af hovedet!

tirsdag den 27. marts 2012

Få en smuk hestehale

description textSlut med kedelige hestehaler! Her får du en masse tips til, hvordan du får en smuk hestehale.
Mangler du ideer til, hvordan du kan sætte din hestehale, så læs med her! Vi er nemlig blevet inspireret af kendisserne til, hvordan man kan sætte sin hestehale på tre forskellige måder.

Den høje hestehale Skal du til fest eller vil du gerne gøre lidt ekstra ud af din hestehale en dag, så er en høj hestehale løsningen. Lad en tot være fri, som du kan sno rundt om elastikken til sidst for at skjule den. Skal din hestehale være ekstra fin, kan du krølle det nederste af dit hår.














Sidehestehale
Toupér dit hår og saml det i en løs hestehale i siden. Vil du have håret til at have endnu mere fylde, så kan du krølle det, inden du sætter det op.















Den afslappede hestehale En helt almindelig hestehale behøver ikke at være kedelig. Toupér dit hår og sæt det op i en lav hestehale. Når du har sat elastikken i, løsner du dit hår lidt fra hovedbunden, så hestehalen ikke kommer til at sidde stramt ind til hovedbunden. Det giver håret et lidt mere tilfældigt look.


lørdag den 24. marts 2012

11 nemme frisurer til langt hår

description textEr du træt af at se dig selv med en ganske almindelig, kedelig hestehale hver eneste dag? Så prøv noget nyt! Vi har fundet på 11 nemme frisurer, du kan prøve allerede i dag…
1. Ryk din hestehale fra baghovedet til siden af hovedet. Hvis du touperer håret i hestehalen en lille smule, bliver dit look lidt streetlækkert.

2. Sno dit forreste hår i to totter ned over ørerne, og tag mere og mere med. Saml de to totter bag på hovedet med et fint spænde.

3. En høj ballerinaknold er det hotteste hotte netop nu. Lav en hestehale højt oppe på hovedet, og forvandl den til en løs knold med hårnåle.

4. Hvis du normalt holder på hestehalen med en elastik, så brug et stort spænde i stedet.

5. Ændr din skilning. Hvis du plejer at have midterskilning, så lav en sideskilning eller omvendt. Du kan også lave din skilning mere markant end normalt.

6. Red dit hår, og lad det hænge ned langs ryggen. Saml håret og rul det op mod ørerne, saml håret med en fint spænde på midten af baghovedet - brug eventuelt hårnåle til at sætte håret fast.

7. Fletninger er altid søde. Du kan lave en lille fletning og tage den med i hestehalen, eller lav en lille én i hver side.

8. Lav en sideskilning og saml derefter håret i en hestehale på baghovedet. Lav en knold, som du sætter fast med hårnåle. Det er meget elegant.

9. Lad dit hår hænge løst, og tag en hårbøjle på.


10. En ganske almindelig, klassisk fletning ser rigtig fin ud. Et silkebånd i bunden i stedet for en elastik sætter prikken over i'et.

11. Touper dit hår, og red det let, så man ikke kan se, at det er touperet. Sæt dit fyldige hår op i en hestehale eller knold, eller lad det være løst.

søndag den 18. marts 2012

Malene Rostgaard Rasmussen/ Isa stepz interview







Jeg har taget mig tid til at snakke med Malene fra Isa stepz. Jeg har givet hende nogle spørgsmål og hun svarede med glæde på dem.


1.Hvor gammel er du?
- Jeg er 17år og har fødselsdag den 11/4-1994.

2. Hvor høj er du?
- Jeg er 172cm, altså det tror jeg nok fordi det var jeg sidst.


3. Hvad er din interesse?
- Det er Dans, sang, skuespil, design. Jeg elsker det.


4. Hvad arbejder du med i din fritid?
- Jeg underviser i dans - bagerjomfru.

5. Hvad er din sport?
- Dans på høj plan:).

6. Hvor bor du idag?
- Jeg bor i København, og er glad for det, fordi at der er mange mennesker der genkender mig på gaden og det er mega fedt:).

7. Hvornår begynde du at danse, og hvad danser du, og hvad har du gjort, og hvor har du danset?
- Jeg startede med at danse da jeg var to et halvt år gammel, det vil sige i 15 år. Jeg dansede på AL-Dans (dengang Anne-lise Pedersens danseskole) hvilket jeg stadig gør, men jeg har nu også danset hos Gaardbo på indre Nørrebro i 3 år.  Igennem disse mange år, har jeg prøvet en masse forskellige stilarter.
Ballet teknik, Step dance, Jitterbug, Akrobatik, Springteknink, disco, house, lidt break/ elektric boogie, mange former for hiphop og Jazz.
Lige pt er det Hiphop og Jazz jeg gør mig i.
Bag mig har jeg massere af mesterskaber, i både Sjælland, Danmark, Europa og Verden. Jeg er i år startet med at undervise i hiphop på AL-dans, og underviser både soloer, duoer og hold.
Jeg tager en masse workshops med både danske og udlandske lærere. Efter gymnasiet skal jeg tage en danseuddannelse, og det bliver nok hos Gaardbo.
http://www.al-dans.dk/






Guide til det perfekte kys

Skal dit første kys med drømmefyren være helt perfekt? Så læs med her og bliv guidet til, hvordan du giver ham det perfekte kys.
Du har mødt denne her hottie, og I har flirtet og måske også været på date sammen. Og nu er I kommet til det intense øjeblik, hvor I skal kysse første gang. Er du i tvivl om, hvordan du skal gøre? Så tjek disse kysse-tips ud!

Brug ikke lipgloss
Lipgloss er rigtig fint, når du skal på date, men når det kommer til at kysse, så er det altså ikke så godt at have lipgloss på! For det første bliver jeres kys ret klistret, og for det andet så risikerer du, at fyren slet ikke har lyst til at kysse dig, fordi han er bange for selv at få det på. Brug i stedet en læbepomade, som får dine læber til at se bløde og kysseklare ud. Så risikerer du heller ikke, at du har tørre læber.

Hav en frisk ånde
Det første kys bliver altså meget bedre, hvis du har en frisk ånde. Men lad være med at spise friske pasteller eller tyggegummi lige inden kysset, for så bliver kysset altså lige friskt nok!

Meget mere end et kys
Jeres første kys kan blive endnu bedre, hvis du samtidig viser dine følelser for fyren. Byg langsomt en kysse-stemning op ved at flette fingre med ham, kramme ham og nusse ham på hånden, armen, kinden eller låret. Lænd dig langsomt imod ham, når du føler, at I begge er klar til at kysse, luk øjnene og lad kysset komme af sig selv.

Føl efter Der findes ikke et rigtigt eller forkert første kys, så det er vigtigt, at du føler efter, hvad du selv og fyren har lyst til. Selv om du gerne vil tungekysse med ham, så slap helt af og tag kysset, som det kommer. Et blidt og forsigtigt kys er meget mere romantisk end at starte med at stikke tungen ind i hans mund. Bare rolig, tungekysset skal nok komme!


Tip!
Husk at variere kysset, når du skal give ham de næste kys. Det er ikke rart at kysse med tungen i al for langt tid. Prøv i stedet at lade jeres tungespidser lege lidt med hinanden og giv så hinanden et kys på læberne. Hold en lille pause, inden det næste kys, som kan vare lidt længere.

lørdag den 17. marts 2012

Rasmus Seebach interview

description text
Jeg har haft en snak med Rasmus Seebach om, hvordan det er at være kendt, hvordan en pige kan imponere ham og om han bedst kan lide Robert eller Taylor. Læs interviewet her!
Hvordan er det at blive genkendt på gaden?


- Jeg har det fint med at blive genkendt på gaden. Folk har taget så godt imod min musik, så jeg har kun oplevet god energi fra folk på gaden. Det er fedt, når folk kommer hen og siger, at de godt kan lide mine sange eller beder om en autograf. Det gør mig stolt.

Hvad falder du for ved en pige?
- Hun skal smile og være frisk og glad på livet. Hun må også gerne være selvstændig og målrettet. Og så kan hun altså også imponere mig ved at være god til at lave mad.

Hvad ville du tage på, hvis du var pige for en dag?
- Hahahahahaha.... Jeg ville klæde mig, ligesom jeg bedst kan lide, piger klæder sig. Cool, smart, men også elegant. Jeg har også altid haft en svaghed for pigers påklædning i gamle dage. Så måske ville jeg hoppe i en fin, yndig kjole med korset og det hele. Men jeg kan ikke rigtig forestille mig, hvordan jeg ville se ud. Jeg tror bare, jeg forbliver mand!

Hvem kan du godt lide af kendte tøser?
- Skuespillerinden Rachel McAdams, fordi hun er så smuk, men også den svenske sangerinde, Robyn, fordi hun er så skøn, sød og cool.


Hvad kan dine fans forvente af dig på din kommende turné?
- Mine fans kan forvente, at jeg giver, alt hvad jeg har. Jeg glæder mig selv helt vildt meget til at spille med mit band. Det er første gang for mig, at jeg har mit helt eget band og skal spille en hel koncert, så det er virkelig noget, jeg ser frem til. Jeg vil spille stort set hele min debut-plade, men også min fortolkning af et par af mine yndlingssange. Jeg glæder mig til at se jer derude!

Hvad er du mest til?

Britney Spears eller Madonna? Helt klart Britney Spears!

Mors mad eller take away? Mors mad selvfølgelig!

Cola eller Cola light? Cola light?? No way!

Dvd eller biograf? Dvd derhjemme. Det er hyggeligt.

Action eller kærlighedsfilm? Combi.

Jul eller nytår? Jeg er til julehygge.

Hund eller kat? Hund.

Blondiner eller brunetter? Jeg er helt ligeglad.

Robert Pattinson eller Taylor Lautner? Hvem er de???

Morgenmenneske eller natteravn? Natteravn selvfølgelig. Lyt bare til bonustracket på min plade.

Fodbold eller håndbold? Fodbold, tak!

”X Factor” eller ”Talent”? ”X Factor”

Efterår eller forår? Efterår, fordi det er så smukt, og forår fordi solen begynder at titte frem.

Frank Hvam eller Casper Christensen? Casper Christensen er for sej.

"Engel" eller "Glad igen"? De betyder meget for mig begge to.

De mest populær stjerner og deres sang.

                                                                  Musik<3.
Jeg tager kun nogle at alle de mest populære stjerner, der kommer også lige en sang med som de selv har lavet så kan i jo høre nogle at dem:).

Puls Ole Henriksen.   http://www.youtube.com/watch?v=R0hju1LbbUo.

Jimilian. http://www.youtube.com/watch?v=uNoVVY_fW1U.

Joey Moe. http://www.youtube.com/watch?v=C0IqxaBfNck.

Medina. http://www.youtube.com/watch?v=UnQ-omV_Mx0.

Rasmus seebach. http://www.youtube.com/watch?v=UnQ-omV_Mx0.

Ankerstjerne. http://www.youtube.com/watch?v=l3ZHnk-YzZM.

Burhan G. http://www.youtube.com/watch?v=uaAO8bCqfMM

Thomas Holm. http://www.youtube.com/watch?v=6tcFF9uEQpk&feature=related.

Bruno Mars. http://www.youtube.com/watch?v=fLexgOxsZu0&feature=related.

Shakira. http://www.youtube.com/watch?v=Y_hL7tI7o1Y&feature=related.

Miley Cyrus. http://www.youtube.com/watch?v=Hr0Wv5DJhuk&feature=related.

Beyonce. http://www.youtube.com/watch?v=4m1EFMoRFvY&feature=related.

Britney Spears. http://www.youtube.com/watch?v=b7t8l_lm-SI&feature=related.

Alexandra Stan. http://www.youtube.com/watch?v=M1UPqYLcKek.

Pitbull. http://www.youtube.com/watch?v=SmM0653YvXU&feature=relmfu.

Justin Bieber. http://www.youtube.com/watch?v=LUjn3RpkcKY&feature=fvst.

Avril Lavigne. http://www.youtube.com/watch?v=tQmEd_UeeIk&feature=relmfu.

Taylor Swift. http://www.youtube.com/watch?v=QUwxKWT6m7U&feature=related.

Rihanna. http://www.youtube.com/watch?v=rp4UwPZfRis&feature=relmfu.

Selena Gomez. http://www.youtube.com/watch?v=BzE1mX4Px0I.

P!nk. http://www.youtube.com/watch?v=XjVNlG5cZyQ&feature=related.

Ke$ha. http://www.youtube.com/watch?v=edP0L6LQzZE&feature=related.

Kelly Clarkson. http://www.youtube.com/watch?v=c-3vPxKdj6o&feature=related.

Jessie J. http://www.youtube.com/watch?v=pOf3kYtwASo