onsdag den 28. marts 2012

Hvordan man kommer over kærestesorg


description text
Ulykkelig kærlighed er noget af det værste, og hvordan kommer du overhovedet over din kærestesorg og ham, der har knust dit hjerte?

Du tror det måske ikke, men den gode nyhed er, at livet går videre, selv om du lige nu lider af ulykkelig kærlighed. Og lige meget hvad, så kommer der en ny fyr, som får dig til at svæve på en lyserød sky.

Men det tager selvfølgelig tid at komme over et knust hjerte. Derfor har vi samlet fem råd til, hvad du kan gøre for at komme over fyren.

1. Vær sammen med dine veninder, selv om du allermest har lyst til at grave dig ned i et stort, sort hul. Det hjælper altså, fordi du har nogen at snakke med det om, og du helt automatisk kommer til at tænke på noget andet end ham.

2. Slet ham som ven på Facebook – ellers sidder du bare og holder øje med ham hele tiden, og det holder dig i sorgen.

3. Lad være med at se ham – og heller ikke som en ven. Du har brug for at komme over ham, inden I kan være venner. Det gør ondt, men det bliver værre, hvis du holder den tætte kontakt med ham.

4. Slet de søde sms’er fra ham. Det gør bare ondt at læse dem hele tiden.

5. Ud med minderne. Gem billederne væk, og giv ham hans glemte ting tilbage, så du ikke bliver mindet om ham hele tiden. Hæng i stedet billeder op af det, der gør dig glad.

Husk: Kærestesorger gør ondt her og nu, men efter nogen tid kommer du over det. Du lærer af det, bliver klogere og bedst af alt: Du bliver forelsket igen!

No go!
• Drop den ulykkelige kærlighedsmusik – den hjælper ikke alligevel!

• Du skal ikke udspionere ham. Du bliver kun endnu mere ked af det, hvis du ser ham med en anden.

• Lad være med at stalke ham! Han ender bare med at blive megatræt af dig!

• Græd! Det hjælper at græde over ham. Hvis du holder tårerne tilbage, så trækker kærestesorgen bare ud. Så græd løs, og få ham ud af hovedet!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar