Slut med kedelige hestehaler! Her får du en masse tips til, hvordan du får en smuk hestehale.
Mangler du ideer til, hvordan du kan sætte din hestehale, så læs med her! Vi er nemlig blevet inspireret af kendisserne til, hvordan man kan sætte sin hestehale på tre forskellige måder.
Den høje hestehale Skal du til fest eller vil du gerne gøre lidt ekstra ud af din hestehale en dag, så er en høj hestehale løsningen. Lad en tot være fri, som du kan sno rundt om elastikken til sidst for at skjule den. Skal din hestehale være ekstra fin, kan du krølle det nederste af dit hår.
Sidehestehale Toupér dit hår og saml det i en løs hestehale i siden. Vil du have håret til at have endnu mere fylde, så kan du krølle det, inden du sætter det op.
Den afslappede hestehale En helt almindelig hestehale behøver ikke at være kedelig. Toupér dit hår og sæt det op i en lav hestehale. Når du har sat elastikken i, løsner du dit hår lidt fra hovedbunden, så hestehalen ikke kommer til at sidde stramt ind til hovedbunden. Det giver håret et lidt mere tilfældigt look.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar