Har du udset dig en sød fyr til festen, men ved du slet ikke, hvordan du skal komme i kontakt med ham uden at virke kikset? Her får du fire tips, der skubber dig et skridt tættere på drømmefyren.
Den tilfældige
Kom ”tilfældigvis” til at gå ind i ham. Undskyld, og spørg så ganske naturligt, hvad han hedder, hvem han kender til festen eller noget. Han vil synes, du er søøød og måske lidt klodset på den søde måde.
Den direkte Saml mod til dig og gå direkte over til fyren og fortæl, at du altså bare synes, han ser virkelig dejlig ud! Prøv at vænne situationen om – ville du ikke selv blive topsmigret, hvis en fyr smed sådan en bemærkning til dig? Han vil stensikkert synes, du er ret så interessant!
Den charmerende Flirt! Spørg, om han ikke vil danse, hjælpe dig med at sætte noget musik på eller med ud og ”trække lidt luft” – kort sagt: Kom tæt på fyren! Han vil garanteret forstå dine flirtende hentydninger.
Den fjollede Grin med ham! Dril ham ved at give ham en fjollet hat på, spørg, om han ikke vil være med til jeres party-leg, eller snak med ham, om de åndssvage lærere I har i skolen. Så snart I griner sammen, vil han pludselig lægge ekstra mærke til dig!
Husk! At han helt sikkert er lige så usikker og genert, som du er!
Kom i snak med ham Sidder du ved siden af én, du ikke rigtig kender, kan det hurtigt blive anstrengt, hvis I ikke har noget at snakke om. Men med de rette spørgsmål kan personen måske vise sig at være en ny flirt! Her er en bunke spørgsmål, der sætter samtalen i gang:
· Hvor kommer du fra?
· Hvad er dit hadefag i skolen?
· Hvor var du henne i ferien?
· Hvad så du sidst, du var i biografen?
· Hvis du kun havde én dag tilbage på jorden, hvad ville du så lave?
· Hvor kender du hende, der holder festen fra?
Smil! Det lyder skørt, men husk at smile! Det gør den, du taler med rolig, og du viser, at du interesserer dig for det, som I snakker om.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar