lørdag den 31. marts 2012

Når drenge kommer i puberteten

Du har sikkert helt styr på, hvad der sker med din krop, når du kommer i puberteten. Men hvad sker der egentlig med drengene og deres kroppe? Bliv klogere her!



Hvad sker der egentlig med drengene, når pigernes bryster begynder at vokse, og vi får vores menstruation? Drenge er som regel lidt længere tid om at komme i puberteten, end piger er, men med årene indhenter de os. Her kan du se, hvad der rent faktisk sker med drengene og deres kroppe, når de kommer i puberteten.

Pludselig en dag går drengenes stemmer i overgang. Det kan ske fra den ene dag til den anden, at stemmen bliver dybere eller måske knækker, når de snakker. Drengene kan ikke selv styre deres stemme, og det er forskelligt fra dreng til dreng, hvor længe det varer, at deres stemme er i overgang.

Kroppen
Ligesom med os piger så begynder drengenes kroppe også pludselig at vokse. De fleste drenge er dog lidt længere tid om at ”skyde i vejret”, end pigerne er, så du oplever sikkert, at du eller nogle af de andre piger i klassen er højere end nogle af drengene. De fleste vokser, indtil de er omkring 18 eller 19 år.

Skæg
Drengene begynder også at få skæg, når de kommer i puberteten. Det starter med små dun, men senere bliver hårene kraftigere og bliver til rigtigt skæg. Hårene på deres arme, ben og brystkasse begynder at blive mørkere og kraftigere. Ligesom pigerne, får drengene også hår omkring kønsorganerne.

Kønsorganerne Der sker også forandringer omkring drengenes kønsorganer. Penis, testiklerne og pungen vokser, og de begynder at producere sæd. Mange drenge oplever også at have sædafgang om natten. Det behøver ikke at være fordi, de drømmer noget frækt. Det sker oftest, hvis drengenes testikler indeholder meget sæd, som kan ske, hvis det er længe siden, de har onaneret.

Onanerer drenge mere, end piger gør?
Drenge onanerer ikke nødvendigvis mere, end piger gør, men sæden ophober sig i deres testikler, så det er naturligt for dem at skulle af med sæden. Derfor kan drenge måske opleve et større behov for at onanere, fordi sæden skal ud.

onsdag den 28. marts 2012

Hvordan man kommer over kærestesorg


description text
Ulykkelig kærlighed er noget af det værste, og hvordan kommer du overhovedet over din kærestesorg og ham, der har knust dit hjerte?

Du tror det måske ikke, men den gode nyhed er, at livet går videre, selv om du lige nu lider af ulykkelig kærlighed. Og lige meget hvad, så kommer der en ny fyr, som får dig til at svæve på en lyserød sky.

Men det tager selvfølgelig tid at komme over et knust hjerte. Derfor har vi samlet fem råd til, hvad du kan gøre for at komme over fyren.

1. Vær sammen med dine veninder, selv om du allermest har lyst til at grave dig ned i et stort, sort hul. Det hjælper altså, fordi du har nogen at snakke med det om, og du helt automatisk kommer til at tænke på noget andet end ham.

2. Slet ham som ven på Facebook – ellers sidder du bare og holder øje med ham hele tiden, og det holder dig i sorgen.

3. Lad være med at se ham – og heller ikke som en ven. Du har brug for at komme over ham, inden I kan være venner. Det gør ondt, men det bliver værre, hvis du holder den tætte kontakt med ham.

4. Slet de søde sms’er fra ham. Det gør bare ondt at læse dem hele tiden.

5. Ud med minderne. Gem billederne væk, og giv ham hans glemte ting tilbage, så du ikke bliver mindet om ham hele tiden. Hæng i stedet billeder op af det, der gør dig glad.

Husk: Kærestesorger gør ondt her og nu, men efter nogen tid kommer du over det. Du lærer af det, bliver klogere og bedst af alt: Du bliver forelsket igen!

No go!
• Drop den ulykkelige kærlighedsmusik – den hjælper ikke alligevel!

• Du skal ikke udspionere ham. Du bliver kun endnu mere ked af det, hvis du ser ham med en anden.

• Lad være med at stalke ham! Han ender bare med at blive megatræt af dig!

• Græd! Det hjælper at græde over ham. Hvis du holder tårerne tilbage, så trækker kærestesorgen bare ud. Så græd løs, og få ham ud af hovedet!

tirsdag den 27. marts 2012

Få en smuk hestehale

description textSlut med kedelige hestehaler! Her får du en masse tips til, hvordan du får en smuk hestehale.
Mangler du ideer til, hvordan du kan sætte din hestehale, så læs med her! Vi er nemlig blevet inspireret af kendisserne til, hvordan man kan sætte sin hestehale på tre forskellige måder.

Den høje hestehale Skal du til fest eller vil du gerne gøre lidt ekstra ud af din hestehale en dag, så er en høj hestehale løsningen. Lad en tot være fri, som du kan sno rundt om elastikken til sidst for at skjule den. Skal din hestehale være ekstra fin, kan du krølle det nederste af dit hår.














Sidehestehale
Toupér dit hår og saml det i en løs hestehale i siden. Vil du have håret til at have endnu mere fylde, så kan du krølle det, inden du sætter det op.















Den afslappede hestehale En helt almindelig hestehale behøver ikke at være kedelig. Toupér dit hår og sæt det op i en lav hestehale. Når du har sat elastikken i, løsner du dit hår lidt fra hovedbunden, så hestehalen ikke kommer til at sidde stramt ind til hovedbunden. Det giver håret et lidt mere tilfældigt look.


lørdag den 24. marts 2012

11 nemme frisurer til langt hår

description textEr du træt af at se dig selv med en ganske almindelig, kedelig hestehale hver eneste dag? Så prøv noget nyt! Vi har fundet på 11 nemme frisurer, du kan prøve allerede i dag…
1. Ryk din hestehale fra baghovedet til siden af hovedet. Hvis du touperer håret i hestehalen en lille smule, bliver dit look lidt streetlækkert.

2. Sno dit forreste hår i to totter ned over ørerne, og tag mere og mere med. Saml de to totter bag på hovedet med et fint spænde.

3. En høj ballerinaknold er det hotteste hotte netop nu. Lav en hestehale højt oppe på hovedet, og forvandl den til en løs knold med hårnåle.

4. Hvis du normalt holder på hestehalen med en elastik, så brug et stort spænde i stedet.

5. Ændr din skilning. Hvis du plejer at have midterskilning, så lav en sideskilning eller omvendt. Du kan også lave din skilning mere markant end normalt.

6. Red dit hår, og lad det hænge ned langs ryggen. Saml håret og rul det op mod ørerne, saml håret med en fint spænde på midten af baghovedet - brug eventuelt hårnåle til at sætte håret fast.

7. Fletninger er altid søde. Du kan lave en lille fletning og tage den med i hestehalen, eller lav en lille én i hver side.

8. Lav en sideskilning og saml derefter håret i en hestehale på baghovedet. Lav en knold, som du sætter fast med hårnåle. Det er meget elegant.

9. Lad dit hår hænge løst, og tag en hårbøjle på.


10. En ganske almindelig, klassisk fletning ser rigtig fin ud. Et silkebånd i bunden i stedet for en elastik sætter prikken over i'et.

11. Touper dit hår, og red det let, så man ikke kan se, at det er touperet. Sæt dit fyldige hår op i en hestehale eller knold, eller lad det være løst.

søndag den 18. marts 2012

Malene Rostgaard Rasmussen/ Isa stepz interview







Jeg har taget mig tid til at snakke med Malene fra Isa stepz. Jeg har givet hende nogle spørgsmål og hun svarede med glæde på dem.


1.Hvor gammel er du?
- Jeg er 17år og har fødselsdag den 11/4-1994.

2. Hvor høj er du?
- Jeg er 172cm, altså det tror jeg nok fordi det var jeg sidst.


3. Hvad er din interesse?
- Det er Dans, sang, skuespil, design. Jeg elsker det.


4. Hvad arbejder du med i din fritid?
- Jeg underviser i dans - bagerjomfru.

5. Hvad er din sport?
- Dans på høj plan:).

6. Hvor bor du idag?
- Jeg bor i København, og er glad for det, fordi at der er mange mennesker der genkender mig på gaden og det er mega fedt:).

7. Hvornår begynde du at danse, og hvad danser du, og hvad har du gjort, og hvor har du danset?
- Jeg startede med at danse da jeg var to et halvt år gammel, det vil sige i 15 år. Jeg dansede på AL-Dans (dengang Anne-lise Pedersens danseskole) hvilket jeg stadig gør, men jeg har nu også danset hos Gaardbo på indre Nørrebro i 3 år.  Igennem disse mange år, har jeg prøvet en masse forskellige stilarter.
Ballet teknik, Step dance, Jitterbug, Akrobatik, Springteknink, disco, house, lidt break/ elektric boogie, mange former for hiphop og Jazz.
Lige pt er det Hiphop og Jazz jeg gør mig i.
Bag mig har jeg massere af mesterskaber, i både Sjælland, Danmark, Europa og Verden. Jeg er i år startet med at undervise i hiphop på AL-dans, og underviser både soloer, duoer og hold.
Jeg tager en masse workshops med både danske og udlandske lærere. Efter gymnasiet skal jeg tage en danseuddannelse, og det bliver nok hos Gaardbo.
http://www.al-dans.dk/






Guide til det perfekte kys

Skal dit første kys med drømmefyren være helt perfekt? Så læs med her og bliv guidet til, hvordan du giver ham det perfekte kys.
Du har mødt denne her hottie, og I har flirtet og måske også været på date sammen. Og nu er I kommet til det intense øjeblik, hvor I skal kysse første gang. Er du i tvivl om, hvordan du skal gøre? Så tjek disse kysse-tips ud!

Brug ikke lipgloss
Lipgloss er rigtig fint, når du skal på date, men når det kommer til at kysse, så er det altså ikke så godt at have lipgloss på! For det første bliver jeres kys ret klistret, og for det andet så risikerer du, at fyren slet ikke har lyst til at kysse dig, fordi han er bange for selv at få det på. Brug i stedet en læbepomade, som får dine læber til at se bløde og kysseklare ud. Så risikerer du heller ikke, at du har tørre læber.

Hav en frisk ånde
Det første kys bliver altså meget bedre, hvis du har en frisk ånde. Men lad være med at spise friske pasteller eller tyggegummi lige inden kysset, for så bliver kysset altså lige friskt nok!

Meget mere end et kys
Jeres første kys kan blive endnu bedre, hvis du samtidig viser dine følelser for fyren. Byg langsomt en kysse-stemning op ved at flette fingre med ham, kramme ham og nusse ham på hånden, armen, kinden eller låret. Lænd dig langsomt imod ham, når du føler, at I begge er klar til at kysse, luk øjnene og lad kysset komme af sig selv.

Føl efter Der findes ikke et rigtigt eller forkert første kys, så det er vigtigt, at du føler efter, hvad du selv og fyren har lyst til. Selv om du gerne vil tungekysse med ham, så slap helt af og tag kysset, som det kommer. Et blidt og forsigtigt kys er meget mere romantisk end at starte med at stikke tungen ind i hans mund. Bare rolig, tungekysset skal nok komme!


Tip!
Husk at variere kysset, når du skal give ham de næste kys. Det er ikke rart at kysse med tungen i al for langt tid. Prøv i stedet at lade jeres tungespidser lege lidt med hinanden og giv så hinanden et kys på læberne. Hold en lille pause, inden det næste kys, som kan vare lidt længere.

lørdag den 17. marts 2012

Rasmus Seebach interview

description text
Jeg har haft en snak med Rasmus Seebach om, hvordan det er at være kendt, hvordan en pige kan imponere ham og om han bedst kan lide Robert eller Taylor. Læs interviewet her!
Hvordan er det at blive genkendt på gaden?


- Jeg har det fint med at blive genkendt på gaden. Folk har taget så godt imod min musik, så jeg har kun oplevet god energi fra folk på gaden. Det er fedt, når folk kommer hen og siger, at de godt kan lide mine sange eller beder om en autograf. Det gør mig stolt.

Hvad falder du for ved en pige?
- Hun skal smile og være frisk og glad på livet. Hun må også gerne være selvstændig og målrettet. Og så kan hun altså også imponere mig ved at være god til at lave mad.

Hvad ville du tage på, hvis du var pige for en dag?
- Hahahahahaha.... Jeg ville klæde mig, ligesom jeg bedst kan lide, piger klæder sig. Cool, smart, men også elegant. Jeg har også altid haft en svaghed for pigers påklædning i gamle dage. Så måske ville jeg hoppe i en fin, yndig kjole med korset og det hele. Men jeg kan ikke rigtig forestille mig, hvordan jeg ville se ud. Jeg tror bare, jeg forbliver mand!

Hvem kan du godt lide af kendte tøser?
- Skuespillerinden Rachel McAdams, fordi hun er så smuk, men også den svenske sangerinde, Robyn, fordi hun er så skøn, sød og cool.


Hvad kan dine fans forvente af dig på din kommende turné?
- Mine fans kan forvente, at jeg giver, alt hvad jeg har. Jeg glæder mig selv helt vildt meget til at spille med mit band. Det er første gang for mig, at jeg har mit helt eget band og skal spille en hel koncert, så det er virkelig noget, jeg ser frem til. Jeg vil spille stort set hele min debut-plade, men også min fortolkning af et par af mine yndlingssange. Jeg glæder mig til at se jer derude!

Hvad er du mest til?

Britney Spears eller Madonna? Helt klart Britney Spears!

Mors mad eller take away? Mors mad selvfølgelig!

Cola eller Cola light? Cola light?? No way!

Dvd eller biograf? Dvd derhjemme. Det er hyggeligt.

Action eller kærlighedsfilm? Combi.

Jul eller nytår? Jeg er til julehygge.

Hund eller kat? Hund.

Blondiner eller brunetter? Jeg er helt ligeglad.

Robert Pattinson eller Taylor Lautner? Hvem er de???

Morgenmenneske eller natteravn? Natteravn selvfølgelig. Lyt bare til bonustracket på min plade.

Fodbold eller håndbold? Fodbold, tak!

”X Factor” eller ”Talent”? ”X Factor”

Efterår eller forår? Efterår, fordi det er så smukt, og forår fordi solen begynder at titte frem.

Frank Hvam eller Casper Christensen? Casper Christensen er for sej.

"Engel" eller "Glad igen"? De betyder meget for mig begge to.

De mest populær stjerner og deres sang.

                                                                  Musik<3.
Jeg tager kun nogle at alle de mest populære stjerner, der kommer også lige en sang med som de selv har lavet så kan i jo høre nogle at dem:).

Puls Ole Henriksen.   http://www.youtube.com/watch?v=R0hju1LbbUo.

Jimilian. http://www.youtube.com/watch?v=uNoVVY_fW1U.

Joey Moe. http://www.youtube.com/watch?v=C0IqxaBfNck.

Medina. http://www.youtube.com/watch?v=UnQ-omV_Mx0.

Rasmus seebach. http://www.youtube.com/watch?v=UnQ-omV_Mx0.

Ankerstjerne. http://www.youtube.com/watch?v=l3ZHnk-YzZM.

Burhan G. http://www.youtube.com/watch?v=uaAO8bCqfMM

Thomas Holm. http://www.youtube.com/watch?v=6tcFF9uEQpk&feature=related.

Bruno Mars. http://www.youtube.com/watch?v=fLexgOxsZu0&feature=related.

Shakira. http://www.youtube.com/watch?v=Y_hL7tI7o1Y&feature=related.

Miley Cyrus. http://www.youtube.com/watch?v=Hr0Wv5DJhuk&feature=related.

Beyonce. http://www.youtube.com/watch?v=4m1EFMoRFvY&feature=related.

Britney Spears. http://www.youtube.com/watch?v=b7t8l_lm-SI&feature=related.

Alexandra Stan. http://www.youtube.com/watch?v=M1UPqYLcKek.

Pitbull. http://www.youtube.com/watch?v=SmM0653YvXU&feature=relmfu.

Justin Bieber. http://www.youtube.com/watch?v=LUjn3RpkcKY&feature=fvst.

Avril Lavigne. http://www.youtube.com/watch?v=tQmEd_UeeIk&feature=relmfu.

Taylor Swift. http://www.youtube.com/watch?v=QUwxKWT6m7U&feature=related.

Rihanna. http://www.youtube.com/watch?v=rp4UwPZfRis&feature=relmfu.

Selena Gomez. http://www.youtube.com/watch?v=BzE1mX4Px0I.

P!nk. http://www.youtube.com/watch?v=XjVNlG5cZyQ&feature=related.

Ke$ha. http://www.youtube.com/watch?v=edP0L6LQzZE&feature=related.

Kelly Clarkson. http://www.youtube.com/watch?v=c-3vPxKdj6o&feature=related.

Jessie J. http://www.youtube.com/watch?v=pOf3kYtwASo