1. Gør rent Inden du starter på det store makeover-projekt, er det en god idé at rydde op på dit værelse og omkring din garderobe, på denne måde undgår du, at dit værelse med tøj over det hele, bliver et uoverskueligt projekt.
2. Ryd skabet Tag alt ud af skabet!!
3. Del tøjet op
Kig alt det tøj du har taget ud af skabet igennem, og del tingene op i fire grupper.
Behold: Det tøj som du bruger, og er glad for og som passer dig. Det er vigtigt, at du er helt ærlig, for der er ikke noget værre en den gamle sorte kjole, som du ikke har kunne klemme dig ned i de sidste par år, og som bare fylder i skabet.
Gem væk: Det tøj du ikke bruger, men som du gerne vil gemme. Hvis du ikke skal bruge dine varme vinter-jakker, er det en god idé at pakke dem væk og først hive dem frem, når de skal bruges igen. Husk at tøjet er rent, inden du pakker det væk.
Smid ud: Det kan være svært at smide tøj ud, men det tøj du ikke kan passe eller det, som du ikke har brugt i lang tid – smid det ud! Du kommer ikke til at bruge det igen, og det er spild af garderobeplads at gemme på det.
Donér: Hvis du ligger inde med en masse tøj, som du ikke selv går i, men som stadig kan bruges, så kan du donere det til en genbrugsbutik.
Gør det til en vane: Skriv en eller to garderobe-oprydninger ind i kalenderen om året, så du er sikker på at holde din garderobe fin og ren.